Bliv ven med ballademageren
Jeg sørger altid for at blive ven med den største bully, siger Mia Milther, der underviser i Salg og Service på IBC i Kolding. Man begynder med ballademager nummer et. Senere tager man eleverne en efter en og opbygger sit forhold. Men det er vigtigt at tage den værste først. Så skal han nok sørge for at holde styr de øvrigte ballademagere i skak Klassens førerhund er som regel nem at spotte. Spørg eleverne hvad de interesserer sig for, og hvis ballademageren interesserer sig for biler og højtalere, så forbered dig derhjemme og brug biler og højtalere som eksempler, når du gennemgår stoffet. Ved at bruge deres eksempler til at belyse teorien bliver undervisningen vedkommende. Humor er også altid et godt redskab: Hvis han prøver at bringe dig ud af fatning ved at spørge: "Nå fik du sex i går?" - så kunne et godt svar være - "Ved du hvad, jeg er glad for at du spørger mig - men..." ”Jeg er måske særlig glad for dette værktøj. Jeg har nemlig været en ballademager, det kedede sig ved at gå i skole. Klassen dannes i løbet af den første måneds tid. Så har eleverne fundet deres roller. Jeg prøver at sige til dem fra starten, at her kan I starte på en frisk. Jeg aner ikke, hvem I er - og jeg aner ikke hvem I var." Man begynder med at opbygge forholdet til ballademager nummer 1 – og derefter tager man dem alle sammen en efter en. De skal alle sammen opleve, at de bliver set. Også de stille piger. Når der er gruppearbejde, kan man sætte sig hos dem. Men man skal også vide, at det ikke er alle, der gerne vil ses. Nogle klarer sig udmærket med anonymiteten. Og dem skal man lade være i fred. De har ikke behov for særlig opmærksomhed. |
Storyteling Storytelling er også vigtig. At jeg er i stand til at fortælle historier fra det virkelige liv. F.eks. hvis vi fortæller om svind i forretningen, så kan jeg fortælle historier om forskellige butikstyve, som vi har snuppet i tidens løb. Mike Knopfler i timen Jeg kan godt finde på at lade dem høre musik mens de sidder og arbejder. Ofte bliver der fuldstændigt stille, når man gør det. De koncentrerer sig bedre. Jeg kan for eksempel spille Mark Knopfler. Sommetider lader jeg en af eleverne være diskjockey |